Året er 1944. Mussolini er faldet, og Roms gader giver genlyd af nazisternes støvletramp. I centrum for fortællingen finder vi en kvindelig arbejder, en katolsk præst og en modstandsmand, der alle personificerer det almindelige menneskes kamp mod overmagten. Rossellinis film (med manuskript af en blot 24-årig Fellini) blev indspillet i slutningen af 2. verdenskrig. Størstedelen af rollerne er besat af amatører, og filmen er skudt uden brug af kunstigt lys eller fast monteret kamera, hvilket giver den et usædvanligt realistisk præg. Filmen førte til en æstetisk revolution indenfor filmkunsten, og den var det første betydende værk inden for neorealismen under den italienske films storhedstid efter krigen.